Goebel

Historien om W. Göbel Porzellanfabrik

I året 1871 i Tyskland, nærmere betegnet i Thuringia-regionen - kendt for sit udsøgte porcelæn - levede Franz Detleff Göbel og hans søn William (WG) i den ældgamle by Öslau. Franz Detleff Göbel var porcelæns-grosserer med ambitioner om at få sin egen produktion. Sammen med sønnen grundlagde han firmaet i 1871.

I begyndelsen bestod produktionen af grifler og marmor-kugler til børn, idet der endnu ikke var økonomi til porcelænsproduktion. Yderligere nægtede Hertugen af Coburg at tillade en porcelænsfabrik i byen, da han havde en stor frygt for ildebrand. Ikke desto mindre var Franz D. Göbel (FG) fast besluttet. Han havde klogeligt udset sig Öslau, med direkte adgang til rige lerdepoter i naturen, men stor arbejdsstyrke og vandet fra floden Röden. Bevæbnet med pengene fra griffel og kugle produktionen, insisterede FG efter nogle år, på at få hertugens tilladelse til at bygge en fabrik. Endelig blev han anvist en grund i udkanten af Öslau og begyndte opbygningen af sin fabrik. Den første bygning var rejst i 1876. Göbel brændte sin først ovnfuld porcelæn i 1876.

Produktionen bestod i starten mest af fornemme spisestel og figurer. Som FG blev ældre overgav han mere og mere opgaverne til sin søn William, som havde en medfødt evne for trend-spotting. William udvidede produktionen, og sendte sin 16-årige søn Max Louis til America. WG var overbevist om betydningen af det amerikanske marked, og hans søn fik til opgave at opsnappe trends og melde tilbage til fabrikken, så firmaet kunne udvikle en amerikansk produktserie. WG var også manden der startede fabrikkens produktion af porcelænsfigurer, som i dag er det fabrikken lever af. Max Louis (ML) var en dynamisk og energisk ung mand, der klarede sig selv i det amerikanske. Han arbejdede hos Marshall Field og andre store amerikanske firmaer. I 1911 var han tilbage i Öslau. ML overtog familiens virksomhed efter faderens død med forretnings-knowhow og energi til at sende virksomheden ind i det 20. århundrede. I skæret af det 20. århundredes fødsel blev Europa mere urbaniseret og industrialiseringen rullede. ML var fast besluttet på at producere til den nye arbejderklasses smag og økonomi. Nogle af Europas fineste skulptører blev hentet til Göbels studier og ML udviklede venskaber med samtidens kunstnere. Han brugte populært kunstarbejde som basis for dekorative figurer. Mange tyske virksomheder måtte lukke i årene efter første verdenskrig på grund af den himmelstigende inflation. Goebel fabrikken overlevede, og krisen afholdt ikke fabrikken fra nyskabelser og fornyelser.

Max Louis Göbels pludselige død og samtidig børskrakket i USA i 1929, var derimod lige ved at tilintetgøre virksomheden. Med tabet af ML sluttede en nyskabende era i Göbels historie. I kulisserne hentede man ML's søn Franz Göbel og hans svigersøn Dr. Eugen Stocke til ledelse af fabrikken. Ved det amerikanske børskrak dumpede verden ned i en kæmpe økonomisk krise, og med verden også Tyskland, der i forvejen var slemt ramt af den høje inflation. Goebel forsøgte at videreføre forretningen som sædvanligt, og deres innovative stil var basis for hele deres overlevelse. Ôslau omdøbes til Rödental. Som sin farfar William Göbel, havde Franz Göbel (FG) et medfødt talent for at se hvad folk ville have. I midten af 1930'erne kunne FG se, at fabrikken behøvede et nyt produkt. Ved en tilfældighed havde han set kunstkort med små glade børn i en vidunderlig streg. Han følte og tænkte, at hvis man skabte figurer af tegningernes karakterer, kunne "figurenes" sødme, glæde og uskyld måske bringe trøst og opmuntring til det trængte tyske folk i 30'ernes krise- og førkrigs-år. Kortene var produceret efter tegninger og skitser skabt af fransiskaner-nonnen Maria Innocentia Hummel. Efter møder med kunstneren og forhandlinger med hende og fransiskanerklosteret af Siessen, startede en spændende periode med udvikling af Hummel-figurerne.

Maria Innocentia udviklede sammen med Göbel's kunstnere en helt ny farve-palet af glasurer, som passede til hendes figurer. Den 9. januar 1935 underskrev Maria Innocentia og FG aftalen, der gav Göbel fabrikken monopol på produktion og salg af figurer lavet efter Maria Innocentias tegninger. Datoen blev siden fastsat som M.I. Hummel-figurernes officielle fødselsdag.

Figurerne blev fremvist første gang ved Forårsmessen i Leipzig, og der var øjeblikkelig success. Oprustningen til Hitlers storkrig var allerede i gang i Tyskland og efter krigens start i 1939 blev al skønproduktion i Tyskland indstillet. Fabrikken blev istedet beordret til at producere service til den tyske hær. Mange fabrikker blev bombet under krigen, men heldigvis bestod Göbels. Straks efter krigen blev produktionen af Hummel-figurer genoptaget, og populariteten var ikke faldet under krigen. Göbel Porzellanfabrik var endt i den amerikanske zone (US zone) efter freden i 1945. De amerikanske soldater faldt også for den lille figur og mange blev solgt til amerikanerne i Tyskland eller eksporteret til USA. Det var et knæk for fabrikken, da Maria Innocentia Hummel døde af tuberkulose i 1946 - kun 37 år gammel. Til alt held for fabrikken havde hun enorme mængder af tegninger liggende, som Göbel kunne bruge som grundlag for nye figurer. En ny aftale blev underskrevet med Seissen-klosteret, som nu har retten til at afvise produktionen af en figur, hvis de ikke synes den udstråler Hummels stil. En helt ny samleartikel var født, da Göbel fabrikken i 1971 præsenterede den første M.I. Hummel års-platte. Platten fik hurtigt success hos figurelskerne. I 1977 blev Göbels Collector's Club grundlagt i USA. Navnet blev i 1989 ændret til M.I. Hummel Club. Da havde medlemstallet rundet 300.000.