Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Hjælp | Om os | Sælg til DPH |
Her ses en komplet liste over de Nymølle produkter der findes på dette website. Du finder bl.a. Bjørn Wiinblads Smørbrikker som blev designet af Bjørn Wiinblad, Nymølle Bjørn Wiinblads årsplatter, Nymølle Vaser, skåle osv.
Gå direkte til afsendelse af din forespørgsel
Tilføje flere varer som du vil forespørge på eller købe (Luk boks)
Bjørn Wiinblad er nærmest synonym med Nymølle Fajancefabrik. Der er ikke mange i Danmark, der ikke på et eller andet tidspunkt har set Bjørn Wiinblads stregtegninger på Nymølles fajance. Bjørn Wiinblads stil blev i det hele taget det bærende element i produktionen fra Nymølle og han endte da også med at være fabrikkens ejer.
Bjørn Wiinblad blev første gang tilknyttet Nymølle Fajancefabrik i 1946 og det blev begyndelsen på hans kunstneriske karriere. Det var hos Nymølle, at han udviklede sine karakteristiske serier af stregtegninger i rød, grøn og sort. Det mest kendte og udbredte eksempel på denne stil hos Bjørn Wiinblad er smørbrikkerne, hvor der er en for hver måned. Denne serie eksisterer i en sort og en rød version. Den samme stil går igen på vaser, skåle og platter, der er produceret hos Nymølle.
Bjørn Wiinblad lavede også mange bestillingsopgave på Nymølle i forskellige anledninger. Det inkluderer platter for Imercos 50-års jubilæum og åbningen af Inspiration.
Der blev produceret en del af disse platter, der er meget dekorative i deres unikke stil.
I den specielle ende finder vi morgen, middag og aften serien, hvor dekorationerne har atypiske farver i brunt og blåt.
Bjørn Wiinblad overtog Nymølle Fajancefabrik i 1970erne og kort tid efter overtog han også Knabstrup Lervarefabrik i 1977, der kom til at fungere som underleverandør til Nymølle indtil begge fabrikker lukkede i 1988.
Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Hjælp | Om os | Sælg til DPH |