Snemandsfigurer fra Royal Copenhagen
Royal Copenhagen har gennem årene lavet flere forskellige snemandsfigurer i porcelæn, og mange af dem hører til i små familier. Her finder du både børn, forældre og bedsteforældre, der hver især har deres egne små kendetegn. Nogle står på ski, andre er på vej hjem med juletræet, og flere af figurerne fortæller tilsammen små historier fra familiernes liv.
Max, Sophie og Arthur – en snemandsfamilie med sin egen historie
Fra 2005 til 2010 udgav Royal Copenhagen en serie snemandsfigurer designet af Henny Iversen. Serien følger den lille familie med far Max, mor Sophie og deres søn Arthur, som hvert år oplever noget nyt sammen.
I 2007 samles familien om en eventyrbog, mens de i 2008 er taget i skoven for at fodre fuglene. Året efter er juleforberedelserne i gang, og i seriens sidste år, 2010, skal juletræet fældes og gaverne gøres klar.
Det er netop de små historier, der gør serien sjov at samle på. Figurerne kan stå enkeltvis, men når flere årgange stilles sammen, får man et lille indblik i familiens liv gennem årene.

Flere snemandsfamilier fra Royal Copenhagen
Royal Copenhagen har også udgivet andre snemandsfamilier, hvor hver figur har sit eget udtryk og små detaljer, der gør den genkendelig.
Sven Vestergaard har blandt andet designet en familie med bedstefar, bedstemor, forældre og børn. Her finder vi både en dreng på ski, en pige med juletræ og en bedstefar med pibe.
Allan Therkelsen står bag andre snemandsfigurer, hvor blandt andet en far med kost og hare, en mor med kat og to børn med bamser hører til.
Det giver mulighed for at samle sin helt egen snemandsfamilie på tværs af de forskellige serier.

Snemandsfigurer som en del af julepynten
Snemandsfigurerne er oplagte at finde frem sammen med julepynten. Du kan stille en enkelt snemand i vindueskarmen eller samle flere figurer på en hylde, hvor børn, forældre og bedsteforældre får plads ved siden af hinanden.
Måske mangler du en bestemt årgang af Max, Sophie eller Arthur, eller måske har du fået øje på en af de andre snemandsfamilier. Du kan sagtens begynde med en enkelt figur og udvide samlingen, efterhånden som du finder flere, du holder af.
Er den snemand, du leder efter, udsolgt, kan du skrive dig på ventelisten på den enkelte vare og få besked, hvis vi får den hjem igen.

Se også: