Per Lütken "De fire årstider" glasrelieffer
I forbindelse med Holmegaards 150 års jubilæum i 1975 designede den berømte glaskunstner Per Lütken 4 store glasplatter med de fire årstider. Glasplatterne symboliserer årstidernes skiften og motivet er udført i relief, så det fremstår så livagtigt som muligt.
Det første glasrelief i serien var Sommer, som udkom i 1975 og blev særdeles godt modtaget. Dernæst blev Efterår glasrelieffet udsendt i 1976, Forår i 1977 og Vinter i 1978.
Hvert glasrelief blev produceret i 2.500 eksemplarer og hvert enkelt er nummeret. De fire årstider viser et abstrakt motiv over årstiden og er udført i i karakteristiske farver for årstiden. Efterår glasplatten er naturligvis holdt i en varm rødbrun farve og forår glasplatten i en dejlig spirende grøn farve. Vinter er kold og blålilla, mens sommer er blomstrende lys i klart glas.