Royal Copenhagen porcelænsplatter med Unger i naturen
Fra 1993 til 1998 udgav Royal Copenhagen en serie af platter med motiver af dyr med deres unger i naturen. Platterne er designet af Jørgen Nielsen, som er kendt for sine mors dags platter med dyr og sine juleplatter, produceret af Bing & Grøndahl. Motiverne på Unger i naturen platterne er kanin, svane, hest, gråand, dådyr og rødkælk. Platterne er 17 cm i diameter med hvid baggrundsfarve og en fin blomsterkant som omkranser motivet.