Nils Thorsson blev ansat på fajancefabrikken Aluminia i 1912 og forblev der livet igennem og blev derved også tilknyttet Royal Copenhagen, da de to fabrikker blev lagt sammen. Han var kunstnerisk leder af Aluminia 1933-1969 og leder af stentøjsafdelingen hos Royal Copenhagen 1949-1969.
Nils Thorsson blev første gang et kendt navn, da han udstillede en serie af brogede fajance på verdensudstillingen i Paris i 1925 og vandt en guldmedalje. Han foretog også mange uddannelsesrejser til bl.a. Italien, Frankrig, England og Østrig.
Han designede mange fajance vaser og fade i abstrakte mønstre, der er meget udbredte. Yderligere designede han også de farverige juleplatter fra Aluminia.