Stjernetegn fra Royal Copenhagen
Christel stjernetegn fra Royal Copenhagen er en af fabrikkens største succeser. De første Royal Copenhagen stjernetegns figurer blev lanceret i 2003 og blev fra første dag en sikker sællert.

Stjernetegnene blev i første omgang kun produceret i hvid, uglaseret porcelæn, kaldet bisquit. Efter den store succes blev stjernetegns figurerne også lanceret i sort bisquit og senest er stjernetegnene udkommet i en hvid mandlig udgave.

Royal Copenhagen hvide og sorte stjernetegn af kvinder
Hver stjernetegnfigur symbolisere det enkelte stjernetegn. Vandmanden er eksempelvis en kreativ og kunstnerisk natur, som elsker at forme og derfor er Royal Copenhagen stjernetegn Vandmand skildret med en formgivet krukke i hænderne.
Fisken er en meget sensitiv natur, hvilket Royal Copenhagen stjernetegn fisk viser på bedste vis ved at fisken putter sig lidt. Vi får en fornemmelse af, at fisken gerne vil være et andet sted.

Vædderen, derimod, er yderst aktiv og klar til at erobre verden. Dette viser Royal Copenhagen stjernetegn vædder også rigtig godt, da vædderen næsten er ved at springe ud i hovedet på os. Der er en masse energi og handlekraft bag denne personlighed og det kommer flot til udtryk i Christels stjernetegnsfigur.
Tyren har et roligt gemyt, men kan også stå fast på sine meninger. Royal Copenhagen stjernetegn tyr viser tyren med en aura af ro omkring sig og vi slapper af, så snart vi ser den. Ro og nydelse lyser ud af figuren.
Tvillingen er altid på farten - der må gerne ske noget nyt og spændende og en tvilling er velinformeret om, hvad der sker rundt omkring. Den energi ses tydeligt i Royal Copenhagen stjernetegn tvilling hvor fingrene peger hver sin vej og vi kan fornemme dilemmaet om, hvilken vej eller ide personen skal følge.
Krebsen har en følsom natur og er elsket af andre mennesker. Royal Copenhagen stjernetegn krebs viser den beskyttende skal som krebsen gerne gemmer sig bag for tryghed betyder meget. Krebsen har dog også en stor styrke og kan sagtens tage føringen, hvis det virkelig gælder.
Løven elsker at være i centrum af begivenhederne og er en selvsikker personlighed. Derfor viser Royal Copenhagen stjernetegn løve en stolt personlighed med en kongekrone på hovedet. Løven er nemlig en værdig personlighed som også forstår at beskytte og hjælpe andre.
Jomfruen er samvittighedsfuld og har det bedst med ro og orden i tingene. Ro og renlighed er netop også nogle af de første tanker, der falder os ind når vi ser Royal Copenhagen stjernetegn jomfru.
Vægten værdsætter harmoni og fællesskab og er samtidig en, der kan holde ligevægt i tingene ved hjælp af sin veludviklede diplomatiske sans. Det har Christel forstået af skildre på smukkeste vis i Royal Copenhagen stjernetegn vægt, hvor vi ser de to vægtskåle balancere nogenlunde ligevægtigt i hver sin hånd.
Skorpionen er gådefuld og kan være svær at forstå både over for sig selv og andre mennesker. En skorpion har stor viljekraft og styrke. Royal Copenhagen stjernetegn skorpion viser den smukke kvinde som kigger gådefuldt på sin store hale.
Skytten er en aktiv natur som elsker af føle frihed, men samtidig har stor respekt og ønske om retfærdighed. Royal Copenhagen stjernetegn skytte er den eneste figur i serien, som gør brug af andre materialer end porcelæn. Skytten sidder med en spændt bue og lige som stjernetegns figuren af vædderen, fornemmer vi en spirende energi og handlekraft.
Stenbukken er stræbsom og stabil og har store ambitioner. Royal Copenhagen stjernetegn stenbuk symbolisere stenbukkens ambitionen og evne til at vise vejen i form af dens blik rettet mod himlen og højere tinder.
Royal Copenhagen mandlige stjernetegn

De mandlige stjernetegn fra Royal Copenhagen er designede af keramikeren Pia Langelund og udkom i 2010. Royal Copenhagen stjernetegn mand symbolisere en rå og maskulin kraft, som harmonere med de kvindelige stjernetegn på bedste vis. På samme måde som de kvindelige stjernetegn, repræsenterer de mandlige stjernetegn fra Royal Copenhagen de 12 astrologiske stjernetegns individuelle styrker.
Den mandlige stenbuk spejder mod nye eventyr og den kreative vandmand er i gang med et nyt kunstnerisk formgivningsarbejde. Den nysgerrige tvilling, som gerne vil være alle steder på en gang og den stærke krebs. Vi møder også den følsomme og sensitive fisk, den viljestærke og altid aktive vædder på vej mod nye eventyr og den rolige tyr. Løven, som elsker at være centrum i begivenhederne og jomfruen, som foretrækker ro, er også skildret med stor kunstnerisk snilde. Vægtens evne til at opretholde ligevægt, skorpionens styrke og skyttens eventyrlyst er også fremvist på smuk vis.

Vedligeholdelse og rengøring af Royal Copenhagen stjernetegn
På grund af det uglaserede porcelæn tager Royal Copenhagens stjernetegn lettere imod snavs, da overfladen er let ru i forhold til de glaserede ting. De sorte figurer kan tage imod afsmitning fra andre materialer - deriblandt papir, pap og tørre klude. Dette kan give tørre, hvide område. De hvide figurer tager mere imod mørkt snavs.
Rengøring af stjernetegn figurerne
Både de hvide og sorte figur kan tåle vask med forskellige vaskemidler, som kan fjerne snavs og afsmitning. Du skal blot huske af være forsigtig, når du vasker figurerne, fordi de har mange tynde og skrøbelige områder.
Vedligeholdelse af stjernetegn figurerne
Når du har gjort figuren grundigt ren skal overfladen tilføres lidt fedtstof for at bevare sin ensartethed. Det må ikke være så meget at den bliver helt blank, men blot således, at overfladen bliver ensartet igen. Du kan anvende forskellige former for fedtstof, f.eks. almindelig håndcreme. Cremen fugtes lidt på en klud og fordeles let over hele figuren, hvorefter du med det samme kan se resultatet. Fugtbehandlingen holder indtil næste vask.
