Eventyrplatter
Naturligt nok er det H. C. Andersens eventyr, der dominerer totalt blandt danske platter med eventyrmotiver. Den store digter fylder godt i landskabet af danske platter. Hele Desirees juleplatteserie er således inspireret af den store digters eventyr. Både Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl har ligeledes udgivet platter med H. C. Andersens eventyr.
Motiverne til platterne kommer fra de populære eventyr. Grande Copenhagen har eksempelvis produceret en hel serie af platter, der er baseret på eventyret om den grimme ælling.
Bing & Grøndahl har udgivet to serier med motiver fra H. C. Andersens eventyr. Den ene er med farvelagte platter og den anden med sorthvide tegninger. Af eventyr, der er afbilledet, kan nævnes; Den Flyvende Kuffert, Den Lille Havfrue, Tommelise og Hyrdinden og skorstensfejeren.
Også Royal Copenhagen er med på eventyrvognen med mange platter med H. C. Andersenmotiver. Royal Copenhagen har udgivet hele 4 serier med eventyrmotiver. En af serierne er i den klassiske blå farve, der også er kendt fra Royal Copenhagen juleplatter. En anden serie er H. C. Andersen Eventyrplatter med farverlagte motiver og en forgyldt bort. Denne er en smuk og farverig serie, der fortæller historien godt gennem motivet.
Royal Copenhagen har ligeledes udgivet en eventyrserie i 6 eksemplarer med smukke farverige og lette motiver. Denne serie er sjælden og svær at tilvejebringe.
Den sidste serie fra Royal Copenhagen er platter med silhuetter af de enkelte eventyr med en grøn bort. Denne platteserie er sjælden og ses ikke så tit.

Andre eventyrplatter
Der er selvfølgelig andre platter med eventyrmotiver end blot de danske med H. C. Andersen motiver. Franklin porcelæn fra Wedgwood står bag en serie med motiver fra Grimms eventyr. Her finder du motiver fra Rødhætte, Rumleskaft, Snehvide og de syv små dværge, Askepot samt Tornerose.
I den mere sjældne ende har vi platter med russiske eventyr fra Vinogradoff Porzellan. Motiverne er sat i flot kontrast på en sort baggrund og omkranset af et guldmønster som bort.