Kunstige blomster med et naturligt udtryk
Kunstige blomster kan noget helt særligt i indretningen. De tilfører farve, fylde og liv, men uden at du skal tænke på vand, visne blade eller en buket, der kun holder få dage.
Kunstige blomster er blevet langt mere naturtro end tidligere. Variation i former, nuancer og overflader gør, at buketterne får mere spil og ikke virker ensartede. I dag laves blade, blomster og grene med forskellige strukturer, og det er med til at give et blødere og mere levende udtryk – især når buketten bliver sat i en smuk vase, får lidt luft og ikke står for stramt samlet.
Farver, der gør en forskel i rummet
Lyse rosa, offwhite og bløde grønne nuancer giver et roligt og let udtryk, mens terracotta, blomme, beige og olivengrøn tilfører mere varme og dybde.
Det er netop farverne, der gør kunstige blomster så nemme at arbejde med. En buket kan samle farverne i et rum, skabe kontrast til porcelæn og glas eller blot give lidt mere liv til en skænk, en spejlbakke, et spisebord eller en tom krog.

Skift udtryk uden at skifte hele indretningen
En ny buket er en nem måde at ændre stemningen i et rum på. De lyse farver passer godt, når du gerne vil have et lettere udtryk, mens de varme nuancer giver mere dybde og passer naturligt ind, når efteråret og vinteren nærmer sig.
Og fordi blomsterne holder, kan du sagtens gemme en buket væk og finde den frem igen senere. På den måde kan du skifte mellem forskellige farver hen over året uden at starte forfra hver gang.
Store buketter og små grønne planter
De store buketter har nok fylde til, at de kan stå alene i en vase og skabe et tydeligt blikfang. De fungerer godt på spisebordet, skænken eller i en større vase på gulvet.
De små grønne planter er mere diskrete og passer godt på hylder, i vindueskarme eller mellem porcelæn, glaskunst, pynte sten og andre ting, du allerede har stående.
