Ideer til at lave din egen opsats:

Vi har forskellige typer af fittings til kageopsatser. Mange kalder dem også for rør til kageopsatser, håndtag til opsatser eller såmænd bare 'sådan nogle man bruger til at lave kageopsatser med...'. Ja, kært barn har mange navne, men uanset hvad de nu kaldes, så har vi disse kageopsatsrør og håndtag i et samlesæt, bestående af et håndtag og 2 mellemrør, skruer, og skiver.
Når du bestiller et sæt fittings til din hjemmelavede opsats, så får du et komplet sæt, så det, du selv skal klare, er enten at få os til at bore huller i tallerkenerne eller gøre det selv, og så selvfølgelig selv finde de platter eller tallerkener, som du vil bruge til din opsats.
Vi anbefaler, at man bruger forskellige størrelser af tallerkener/platter. - Vi bruger ofte 3 forskellige platter, f.eks B&G morsdagsplatter (15cm) Juleplatter fra Royal Copenhagen eller Bing & Grøndahl juleplatter (Billige) (18cm), samt f.eks. en B&G jule jubilæumsplatte eller mors dags jubilæumsplatte (23cm).
Vi kan bore huller i dine platter eller tallerkener
Du kan få dine platter og tallerkener boret hos os. Vi borer hver torsdag omkring kl. 13:30. Hvis du kommer i vores butik kl. 13:30, borer vi huller i dine tallerkener, mens du venter. Alternativt indleverer du bare dit porcelæn til boring i butikkens åbningstid (eller sender det til os), så borer vi det førstkommende torsdag. (Se butikkens åbningstider, adresse osv. her) - Det koster kr. 149,- at få lavet 2-3 huller - se mere. Fittings har variende priser alt efter størrelse. En komplet samlet helt unik opsats, lavet af dine egne platter, vil totalt koste ca. 250 kr. i materialer og boring. Dine tallerkener og platter kan på denne måde få nyt liv og anvendelse.
Herunder ser du nogle eksempler på opsatser, som vi har lavet ud af gamle platter og stel.
Vi sælger også færdiglavede opsatser.





Sådan samler du din opsats:
