Elgporslin eller Elg & Elg, som firmaet også hedder, er en svensk trykkerivirksomhed beliggende i Småland, der blev etableret i 1965. Firmaet har specialiseret sig i tryk på glas og porcelæn.
Firmaet opstod ved at far og søn Thorsten og Stephan Elg etablerede trykkerivirksomheden. De arbejdede med flere forskellige tryksager, men da Kong Carl XVI Gustaf og Silvia blev gift i 1976 opstod en stor efterspørgsel på tryk af bryllupsmotiver på platter, hvilket gjorde, at Elgporslin havde fundet sin niche.
Firmaet fortsætter i dag med produktion af billedetryk på glas og porcelæn og ledes idag af Stephans søn Martin Elg.