Der er udgivet en lang række forskellige platter med Danmarks mange og smukke gamle kirker. De to primære producenter af platter med kirkemotiver var Royal Copenhagen, Bing & Grøndahl samt Bareuther & Co. (BACO), som producerede en serie af kirkeplatter i underglasur for Imerco. De danske domkirker, Budolfi Kirke i Aalborg Stift, Haderslev Domkirke i Haderslev Stift, Maribo Domkirke i Lolland-Falsters Stift, Ribe Domkirke i Ribe Stift, Roskilde Domkirke i Roskilde Stift, Sankt Knuds Kirke i Fyens Stift, Sankt Olai Kirke i Helsingør Stift, Viborg Domkirke i Viborg Stift, Vor Frue Kirke i Københavns Stift og Århus Domkirke i Århus Stift, er alle repræsenteret i rækken af platter.
Langt størstedelen af de danske kirker fra de små sognekirker til de store domkirker er basilikaer, der er kendetegnet ved de aflange hovedrum (midterskibe) med mindre siderum (sideskibe), der går vinkelret ud fra midterskibet. Basilikaen som bygning var oprindelig retsbygninger og offentlige forsamlingshuse i oldtidens Rom, der lå ud til byens forum. Både formen og placeringen ved byernes centrale torv er bevaret i bykirkerne, der oftest ligger ud til torvet. I oldtidens Rom var det således retsafgørelser og taler, der ville foregå i basilikaen og da disse var offentlige, var bygningen indrettet med henblik på, at alle tilstedeværende kunne både høre og se. Denne opbygning passede også med den kristne messe, da den ligeledes var baseret på, at menigheden skulle kunne både høre og se messehandlingerne i modsætning til de hedenske templer, hvor kulthandlingerne ikke var offentlig. Da basilikaerne således var velegnet til den kristne messe og prædiken af evangeliet blev de derfor hurtigt taget i anvendelse af kirken, da kristendommen blev gjort officielt anerkendt i Romerriget under Konstantin den store i 313. Den mest kendetegnende tilføjelse til den klassiske basilika, som kirken har gennemført, er tilføjelsen af klokketårnet, der skulle kalde menigheden til messe.
Blandt de kirker bortset fra domkirkerne, der har udsmykket kirkeplatterne, er den fremmeste nok Marmorkirken i Frederiks sogn i København. Marmorkirken udmærker sig ved ikke at være en klassisk basilika, men derimod en rund kirke med kuppel, hvor kirkerummet med alteret og bænkerækkerne står under kuplen. Marmorkirken blev påbegyndt som en del af Frederikstaden og grundstenen blev lagt i 1749. Kirken skulle ligge for enden af Amalienborgaksen, der var bydelens tværakse efter mønstret fra byplanlægning i rokokostilen. Som navnet angiver var Amalienborg den anden ende af tværaksen. Det omsiggribende byggeprojekt strandede dog i 1770. Der blev trods talrige forslag først bygget videre på kirken igen efter 1874, hvor C. F. Tietgen købte den og personligt finansierede en færdiggørelse. Kirken kunne endelig indvies i 1894 145 år efter grundstenen var blevet lagt.
En anden fremtrædende kirke, der er anvendt som motiv på kirkeplatter, er Grundtvigskirken, der blev bygget til minde om N. F. S. Grundtvig. Grundstenen blev lagt i 1921 og kirken blev endelig indviet i 1940 efter 19 års byggeri. Grundtvigskirken er en basilika med et meget højt midterskib og et specielt tredobbelt tårn, der giver den det monumentale udseende i bybilledet.
Blandt de mere unikke kirker, der har prydet platter, er Østerlars Kirke på Bornholm, der er den største af de fire bornholmske rundkirker og blev opført omkring 1150. Kirkerummet er udpræget ved at være rundt og i modsætning til i Marmorkirken, hvor bænkene står på række, som i et almindeligt kirkerum, så står bænkerækkerne i Østerlars Kirke langs murens omkreds således at dele af menigheden ikke vil kunne se alteret, da der også er bæresøjler i midten af rummet. Som en yderligere kuriositet har Østerlars Kirke også kalkmalerier ligesom det ses i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Den midterste søjle i Østerlars Kirke bærer den runde tagkonstruktion, der holdes oppe af svære bjælker, der går fra taget og ind til midtersøjlen og forplanter vægten ned igennem midten af kirken. Dette er i kontrast til marmorkirken, hvis store kuppel forplanter vægten ned i siderne, der er forstærket til at bære vægten. Dette frigør plads i kirkens indre til at have det store åbne rum i midten.
Vi er e-mærket