Billedhuggeren Ingeborg Plockross-Irminger
Side
1
af
2
82
produkter
Ændre valuta

Ingeborg Plockross-Irminger var tilknyttet Bing & Grøndahl fra 1898 til 1925.
I løbet af disse år skabte Ingeborg Plockross-Irminger en lang række af de mest populære porcelænsfigurer af børn og dyr. Nedenfor ses nogle af de figurer, hun skabte hos Bing & Grøndahl. Figurer som Læsende børn, Forsmået kærlighed, Grethe, Ole med hund, Dickie, Mor med barn og Pige med kat. Ikke mindst Else-figurerne blev så populære, at mange hjem ejede sådanne figurer gennem 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Ingeborgs design er siden blevet indbegrebet af dansk porcelæn i nyere tid.



Se hele vores udvalg fra Royal Copenhagen her!
Ingeborg Plockross-Irminger skulle efter sigende allerede som barn have modelleret figurer. Som 11-12-årig blev hun elev hos Aksel Hansen og gik siden på Emilie Mundts og Marie Luplaus kunstskole. I 1893 blev hun optaget på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder som elev af August Saabye, hvor hun studerede frem til 1899.
Derefter gik det slag i slag. I udlandet var hun bl.a. repræsenteret på Verdensudstillingen i Paris i 1900, Baltiska utställningen i Malmø i 1914 samt Danish National Exhibition i Brooklyn i 1927.
Hun var tilknyttet Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl i perioden 1898-1925, hvor hun under J.F. Willumsens ledelse og med inspiration fra Effie Hegermann-Lindencrone i de første år modellerede en række askeurner, bl.a. digteren Holger Drachmanns urne fra 1908. Englefrisen på Drachmanns urne viser hendes arbejde med det symbolistiske formsprog i begyndelsen af århundredet.
Senere udførte hun for porcelænsfabrikken små, hvidglaserede statuetter af børn og dyr, bl.a. Moder og barn (1902), Læsende børn (1903) og Ung pige med kat (1911).