Søster Maria Innocentia Hummel blev født Berta Hummel i 1909 i Massing i Bayern, Tyskland. Hun var et af seks børn af Adolf og Victoria Hummel, der levede i en lille lejlighed over faderens forretning. Allerede fra en tidlig alder udviste hun et stort kunstnerisk talent og var kendt som den lokale kunstner i landsbyen. Hun havde et gladt og lyst sind og elskede at være udendørs, hvilket afspejlede sig i hendes kunst og stadig afspejles i både platter og figurer, som blev baseret på hendes kunst.
Hendes forældre bakkede op om hendes kunstneriske interesser og da hun blev 12 år, sendte de hende på en kunstkostskole, der blev drevet af nonneordnen Loretosøstrene ved Simbach am Inn, der lå omkring 30 kilometer fra Massing. Hendes kunstneriske evner voksede og i 1927 blev hun optaget på akademiet for anvendt kunst i München.
Eftersom Berta Hummel var troende katolik, valgte hun at bo i et katolsk kollegie drev af nonner fremfor et almindelig almindeligt kollegie. Her blev hun venner med to medlemmer af den franciskanske søsterorden af Siessen i Bad Salgau, der ligesom hun selv studerede ved kunstakademiet. Søsterordnen havde fokus på undervisning især i kunst og efter at hun havde bestået på kunstakademiet i 1931 valgte Berta Hummel at søge optagelse i søsterordnen. Her blev hun optaget som Novice i august samme år.
Efter hendes indføringsår blev hun som novice indsat som lærerinde ved den nærliggende kunstskole, som blev drevet af klostret. I hendes overskydende tid tegnede hun små tegning af børn, der imponerede hendes søstre så meget, at de sendte kopier af hendes værker til et forlag i Stuttgart, der var specialiseret i religiøs kunst. Forlaget var meget begejstret og fik overtalt Hummel til at give tilladelse til, at de trykte hendes tegninger på postkort. Postkort var meget oppe i tiden og postkortene med Hummels tegninger blev hurtigt meget populære. I 1934 blev der endda udgivet en bog med Hummels tegninger.
Det var på dette tidspunkt, at Franz Goebel, efter at have set postkortene i München, tog kontakt til klostret og søster Hummel for at opnå retten til at producere Hummelfigurerne. Dette lykkedes og Goebel blev tildelt eneretten til produktionen af figurerne. Figurerne blev første gang fremvist på Leipzig messen i 1935 og blev med det samme populærer. Denne popularitet ville fortsætte i USA ti år senere, da amerikanske soldater tog figurerne med hjem fra udstationering i Tyskland.
Der var dog ikke kun succes for Hummels tegninger og figurer. Det nationalsocialistiske styrer i Tyskland havde ikke meget til overs for tegningerne, der blev anset som dekadent kunst, fordi de ikke havde den korrekte fremstilling af den tyske ungdom. Dette eskalerede i 1937, samtidig med at Hummel var blevet indviet som nonne, hvor Adolf Hitler personligt angreb hendes kunst. Det hjalp ikke, at søster Hummel også tegnede billeder, der indeholdt Davidsstjernen og dekorerede klostret med symboler fra både det gamle og nye testamente.
Denne negative opfattelse af Hummels kunst forhindrede dog ikke styret i at konfiskere halvdelen af indtægterne fra tegningerne og derved lukrere på den. I 1940 lukkede styret alle religiøse skoler og klostret i Siessen blev beslaglagt. En fløj af klostret fik nonnerne dog lov til at beholde, hvor 40 af de oprindeligt 250 nonner fortsatte med at bo og bede. Hummel selv blev i første omgang sendt hjem til sin familie, hvor hun opholdt sig i tre måneder før hun vendte tilbage til klostret og fik lov til at blive. Klostret blev på det tidspunkt opretholdt ved indtægterne fra Hummels tegninger, men der var mangel på både mad og varme, hvilket i 1944 medførte, at Hummel blev indlagt med tuberkulose. Hun vendte tilbage til klostret kort før franske tropper befriede det. Hun kom sig dog ikke fra tuberkulosen og døde som følge heraf i 1946 og blev begravet på klostrets kirkegård.
Goebel, hans kunstafdeling og søstrene på klostret opretholdt dog Hummels arv ved at fortsætte produktionen af Hummel figurerne og senere også at udgive dem på Hummel platter.
Hummels søster Crescentia Hummel oprettede et museum for hendes kunst i familiens hus i Massing.
Vi er e-mærket