Det Perfekte Hjem - Nyt, retro, antik og vintage

Juletræsmarked 2018, Royal Copenhagen Juleplatte

Juletræsmarked 2018, Royal Copenhagen Juleplatte

Vælg kvalitet: Info om kvalitet
DKK 695,00
-
+
  • Årgang: 2018
  • Farve: Blå og Hvid
  • Type: Porcelæn (Underglasur)
  • Mål: Ø: 18 cm
Om produktet
Royal Copenhagen juleplatte 2018 har titlen Juletræsmarked og er designet af Allan Therkelsen.
Platten viser et juletræsmarked i hjertet af København på Kongens Nytorv. Historiske bygninger omkranser Kgs. Nytorv og man mærker historiens vingesus eksempelvis med den gamle lygtepæl på torvet. At finde det helt rigtige juletræ kan være en svær beslutning, så det er godt at sælgeren har medbragt en masse forskellige, så man i ro og mag kan vælge det rigtige. Kongens Nytorv danner også rammen om et stort julemarked, hvor de mange hyggelige boder spreder god stemning med smagsprøver på spiselige lækkerier og varme drikke. Fra Kongens Nytorv har man også udsigt til Hotel D´Angleterre, som har tradition for en overdådig lysudsmykning på facaden hvert år til jul. Den hvide due på himlen bebuder julefred.
Royal Copenhagens juleserie består af den blå juleplatte, som er det bærende element i serien, samt en juleklokke, en julekop og en juledråbe, som alle har et udsnit af motivet fra juleplatten.