Meget skrå (lave) runde lampeskærme
Denne meget skrå lampeskærm bruges typisk til designlamper, fx nogle af Holmegaards bordlamper samt andre danske designlamper. Her finder du en
oversigt over lampeskærme til Holmegaard bordlamper.
Vores runde standardskærme er i stoffet chintz, som er et fint og glat stof, der egner sig godt til porcelænslamper og glaslamper.
I tvivl om størrelsen?
Du gør således:
Vi foreslår, at du går ind under bordlamper og finder en lampe i samme størrelse og facon som den lampe, du har. Under mange af vores bordlamper viser vi forskellige skærme, der passer til lampens størrelse og facon. På den måde kan du lettere vurdere, hvilken størrelse og model der passer til din lampe.
Forskellige typer af montering i skærmen
Stofskærmene kan monteres på flere måder. Se billederne for ekstra hjælp.
1. Pæreklemme

En pæreklemme klemmes, som navnet antyder, ned over pæren, så skærmen sidder direkte på pæren. Der findes forskellige pæreklemmer, men i disse skærme er pæreklemmerne beregnet til kronepære, men kan også bruges til standardpærer. Det er kun de mindste skærme, der leveres med pæreklemme (op til 20 cm i højden). Pæreklemmen er praktisk til små skærme, hvor der ikke er plads til et skærmstativ.
2. Fast stativ

Et fast stativ betyder, at skærmen monteres direkte på lampens fatning via et stativ, der er en del af skærmens stel. Det er de mellemste skærme, der anvender fast stativ (op til ca. 18 cm i højden). Det faste stativ har en fast højde og kan derfor ikke justeres i højden på lampen, som skærmstativet til skærme med bærering kan.
3. Med bærering

Bæreringen er en ring på Ø10 cm, som er monteret inde i skærmen. Bæreringen hviler på et skærmstativ, der er monteret på lampen – oftest på fatningen. Skærmstativet kan indstilles i højden, så skærmen kan hæves eller sænkes i forhold til lampen.
Skærmstativer
Skærmstativer kan købes løse og monteres på de fleste lamper.
Der findes flere typer skærmstativer. Se mere her. Hvis du lægger en skærm i kurven, vil systemet hjælpe dig med valg af skærmstativ afhængigt af hvilken fatning, der sidder på din lampe.
Skærmstativ/skærmholder (til E27 fatning med omløbsringe Ø40 mm)
https://www.dphtrading.dk/produkter/belysning/20194

Er din lampe af ældre dato, hvor du skiller fatningen ad på midten for at fastgøre stativet, skal du bruge et stativ med Ø34 mm ring.
https://www.dphtrading.dk/produkter/belysning/20195
Forskellige farver på skærmen
Denne model findes primært i off white/hvid og sort samt enkelte andre farver. Ved de forskellige størrelsesmuligheder herover finder du også de farvemuligheder, der findes til de enkelte skærmstørrelser. Tryk blot på den farve, du ønsker at se nærmere på.
