Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Hjælp | Om os | Sælg til DPH |
Mange producenter har fabrikeret skåle, askebægere og fade i keramik, fajance og stentøj. Nedenfor finder du blandt andre skåle og fade fra Hjort, Ipsen, Bjørn Wiinblad (Nymølle) og Royal Copenhagen.
Gå direkte til afsendelse af din forespørgsel
Tilføje flere varer som du vil forespørge på eller købe (Luk boks)
Mange producenter har fabrikeret skåle, askebægere og fade i keramik, fajance og stentøj. Hjort er kendt for sin smukke keramik serie i brun med røde, grønne, blå og gule dekorationer.
Ipsen kendetegnes af den stærke orange farve med dekorationer af frugter.
I samarbejde med Bjørn Wiinblad udgav Nymølle fabrikken fade og skåle med Wiinblads karakteristiske motiver i keramik.
Også Royal Copenhagen, eller Den Kongelige, har produceret en lang række af skåle, fade og askebægre i stentøj og fajance.
Royal Copenhagen skåle, fade og askebægre i fajance og stentøj
Gennem tiderne har Royal Copenhagen produceret utrolig mange fade og skåle i porcelæn. For år tilbage var der ikke den samme fokus på rygning som i dag og derfor er der også produceret mange askebægre. Disse er ikke så anvendelige i dag, hvor der er langt færre rygere end tidligere, men heldigvis kan de fleste også bruges som små skåle og nogle endda som platter, idet Royal Copenhagen har forsynet nogle af dem med huller bagpå.
Royal Copenhagen Fajance skåle
Da fajancen havde sin storhedstid i 1960'erne og 1970'erne var det specielt syv kunstnere som satte deres præg på dekorationerne. En af dem var Nils Thorsson, som var kunstnerisk leder på Aluminia (som senere blev lagt sammen med Royal Copenhagen og fortsatte med deres stempel). Han har både tegnet abstrakte motiver og motiver med dyr såsom fugle. Nils Thorsson har endvidere lavet serien med den fantasifulde fugl på blå baggrund, samt den gyldenbrune serie med fisk.
En anden vigtig kunstner er Ellen Malmer, som blandt andet har designet serien med en abstrakt blomst, hvis stængler breder sig vidt omkring. Farverne på dekorationen er holdt i brune og gyldne nuancer.
I dag er fajance skålene igen ved at blive populære også blandt yngre mennesker. En dekorativ fajance skål til frugt, nødder eller snacks er i dag en kærkommen farveplet i stilrene hjem. Især den smukke blålilla farve er vellidt.
Se beskrivelse vedrørende fremstilling af fajance og stentøj.
Royal Copenhagen stentøjs skåle
En af de helt store mestre inden for stentøj er Knud Kyhn, som har kreeret både figurer, skåle og fade.
Royal Copenhagen krakelerede skåle, fade og askebægre
Der er lavet forskellige farvede serier i krakeleret porcelæn - de mest kendte er den orange og den mintgrønne serie, som består af skåle fade, askebægre og vaser.
Royal Copenhagen skåle med seværdigheder
De små blå skåle med motiver af seværdigheder rundt omkring i Danmark, er omkranset af en riflet kant, som egentlig gør dem til askebægre, men Royal Copenhagen har været så forudseende at lave huller bagpå, så de også kan hænges op på væggen.
Bjørn Wiinblad designede en masse flotte fade, skåle og platter, som blev produceret af Nymølle fabrikken i Wiinblads karakteristiske stregtegning i hvid og sort. Vi har altid hans smørbrikker, samt nogle af hans årstidsplatter på lager og også ofte nogle skåle og fade.
Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Hjælp | Om os | Sælg til DPH |