Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Hjælp | Om os | Sælg til DPH |
Løven er et frygtindgydende og mægtigt dyr, som mennesket altid har haft stor respekt for. Både Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl har gennem mange årtier forsøgt at efterligne dette prægtige dyr.
Gå direkte til afsendelse af din forespørgsel
Tilføje flere varer som du vil forespørge på eller købe (Luk boks)
Porcelænsfigurer af løver, tigre og pumaer
Gennem tiden er der produceret adskillige figurer af især løver og tigre. Mange mennesker er fascineret at disse store, stærke dyr, som på et ganske kort øjeblik kan ændre indstillingen fra at være store godmodige kattedyr, til at være farlige rovdyr. Porcelænsfigurer af løver og tigre er ofte samlerobjekter, fordi mange samler på enten løver eller tigre og der er ikke produceret så mange af hver enkelt figur.
Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl figurer af løver, tigre og pumaer
Både De Kongelige Porcelænsfabrik (Royal Copenhagen) og Bing & Grøndahl har produceret en del figur af løver og tigre, samt enkelte figurer af pumaer. Menneskers fascination af disse stærke og vilde dyr har altid været stor og i det hele tager er porcelænsfigurer af vilde dyr yndede samlerobjekter. Samtidig er der, for de fleste figurers vedkommen, kun produceret få eksemplarer og de er derfor svære at finde.
For flere af figurerne gælder det, at de kan høre sammen som sæt. Bing & Grøndahl figur af liggende løve og liggende løvinde udgør et smukt par. Den store Bing & Grøndahl porcelænsfigur af løvepar er den eneste figur, som viser både en hanløve og en hunløve. Bing og Grøndahl har også lavet en sød løveunge til familien. B&G har lavet flere figurer af hanløver med deres store manker og vi kan tydeliget fornemme deres storslåede kræfter. Fabrikken har også fremstillet en smuk porcelæns løvinde med unge og en hunløve i færd med at vaske sig.
En kongelig porcelæn løve er et sjældent, men smukt syn. Også den charmerende løveunge er flot udført i porcelæn.
En af de smukkeste og mest krævende figurer fra Royal Copenhagen er stående tiger med unger. Tigerungerne leger mellem benene på moderen og hun har nok at gøre med at holde styr på dem. Figuren er designet af Jeanne Grut, som har designet mange af de gamle dyrefigurer. Der findes også en kongelig figur af liggende tiger og en forholdsvis ny Royal Copenhagen figur af gående tiger.
Vi skal naturligvis også huske at nævne de flotte hvide og sorte skulpturer af løver i bisquit porelæn. Figurerne er designede af Pia Langelund og blev producerede fra 2005 til 2009. I dag er efterspørgslen på dem også relativ stor.
Bing & Grøndahls sortiment af tigre spænder fra en tiger med unge, over en siddende tiger til en gående tiger, samt en sød tigerunge. B&G har også lavet nogle få figurer af snigende puma, designede af Dahl Jensen.
Hovedparten af porcelænsfigurer af løver og tigre er designede af to af datidens helt store kunstnere, især af dyr, Knud Kyhn og Laurits Jensen.
Tigerens, pumaens og løvens betydning
Disse magtfulde dyr har altid været tillagt en stor respekt og anerkendelse. De store kattes aggressive angrebsteknik har skabt en vis ærefrygt og endda angst hos os mennesker. Dette er også derfor kattenes symbolske betydning historisk set har været beskrevet med ord som mod, kongelighed, styrke, succes , befaling, vældighed og individualitet. Men især også løven har symbolsk haft rollen som den store modergudinde, vokteren og tapperheden selv. Disse værdier er også at finde i os mennesker i forskellige grader. Kender du den fødte leder eller en person du ser på med stor anerkendelse kunne en figur fra Bing & Grøndahl eller Royal Copenhagen være den ideelle gave.
Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Hjælp | Om os | Sælg til DPH |