Kunstneren og maleren Gotfred Rode
Side
1
af
1
14
produkter
Ændre valuta
Gotfred Rode, Gotfred Andrew Anderson Rode (1862-1937)
Efter at have taget sin præliminæreksamen kom Rode i lære på et apotek i Køge i årene 1878-82. Han blev cand. pharm. i 1883 og arbejdede derefter på apotek i Randers fra 1883-88. Han arbejdede inden for faget indtil 1892, hvor han skiftede livsbane og blev optaget på Kunstakademiets modelskole.
Han malede landskaber med dyr – ofte heste, køer eller gæs. Hans naturalistiske malerier blev meget populære, men sin største succes fik han hos Den Kgl. Porcelænsfabrik (Royal Copenhagen), hvor han blev ansat i 1895. Gotfred Rode var med til at udvikle det karakteristiske danske underglasurmaleri og blev en af fabrikkens mest erfarne kunstnere inden for denne teknik.
Rode og Vilhelm Th. Fischer samarbejdede og var blandt dem, der skabte den store succes, som underglasurmaleriet oplevede omkring 1920 – måske endda højere værdsat i udlandet end i Danmark.
Fra 1902 var Gotfred Rode tilknyttet Kunstakademiet som lærer gennem mange år.
Rode var højt anset for sin grundighed, sin kultiverede personlighed og sin pædagogiske indsigt.
Gotfred Rode har malet motiverne til en lang række smukke porcelænsplatter fra Royal Copenhagen. Her ses nogle eksempler.
Royal Copenhagen mindeplatter
Kongelige juleplatter:

Her ses Gotfred Rodes gravsted på Gentofte Kirkegård.
