Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Kundeservice | Om os | Sælg til DPH |
Gå direkte til afsendelse af din forespørgsel
Tilføje flere varer som du vil forespørge på eller købe (Luk boks)
Vi har et stort udvalg af porcelænsvaser, hvoraf størstedelen er fra Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl. Disse er i de velkendte blå og hvide farver med blomster-, skibs-, marine- og landskabsdekorationer på. Derudover er der også anderledes og dekorative vaser af Bjørn Wiinblad, der altid står på mål for at give stue et ekstra pift med flotte farver og billeder. Bjørn Wiinblads smukke vaser er for en stor dels vedkommende et resultat af samarbejde med Rosendahl, der producerer mange af de nuværende Bjørn Wiinblad vaser.
Dahl Jensen er også repræsenteret med nogle elegante vaser i craquele udsmykning. De er en pryd for ethvert hjem. Dahl Jensen var ellers mest kendt for sine figurer, men fabrikken producerede også vaser. Disse vaser er ligesom figurerne meget efterspurgte og det er derfor svært at skaffe disse.
I samme stil som de kendte vaser fra Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl finder man også vaser fra Lyngby. De har det samme generelle udtryk som vaserne fra de to mere kendte fabrikker og de matcher fint ind sammen med disse. Lyngbys vaser viser smukke landskaber som for eksempel vasen med piletræ.
I en anden stil har vi også vaser fra tyske Rosenthal, der kan givet en lidt anden stil end den traditionelle til rummet eller man kan matche en Rosenthal vase ind sammen med Royal Copenhagen, Bing & Grøndahl eller Lyngby i form af vase med æblegren, der er velegnet sammen med de danske vaser.
Hvis du ønsker en helt anden stil end den rolige blåhvide vase fra Royal Copenhagen eller Bing & Grøndahl, så har vi også fantastiske spraglede kinesiske vaser og de smukke og en smule mere dæmpede Kutani vaser fra Japan. Såvel de kinesiske vaser som de japanske Kutanivaser er importeret direkte og vi laver også lamper af disse, så det er muligt at få en matchende Kutanilampe til vasen. Ligeledes kan der fås en matchende kinesiske bordlampe til den kinesiske vase. De kraftigere farver på de kinesiske og japanske vaser gør, at de står mere frem i arrangementet end de mere afdæmpede nordiske vaser. Derfor er de gode til at give et stærkt og farverigt islæt til indretningen. Et godt eksempel på en kraftig farverig vase kunne være kinesisk vase med sommerfugl eller kinesisk vase med blomster. Blandt Kutanivaserne kunne Kutani vase med vand og blomst give gode muligheder for at lyse stuen op med nogle ekstra farver.
Derudover har vi et ekstra sortiment af øvrige vaser, der ikke går ind under de ovenstående kategorier. Heri indgår eksempelvis den smukke og meget anderledes Von Schierholz vase i kraftig grøn og med et smukt klassicistisk udseende.
Vores sortiment indeholder stor variation af vaser og krukker, der kan bruges dekorativt. Heri indgår også smukke tekrukker med låg i anledning af 200 året for USA uafhængighed og med silhouet af Droning Margrethe II. Ligeledes er der en smuk tedåse med motiv af Carl Larsson.
Vi bytter og giver pengene retur med et smil frem til 16. januar 2020 ... se mere
Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Kundeservice | Om os | Sælg til DPH |