Royal Copenhagen

Historien om Royal Copenhagen

Royal Copenhagen-fabrikken kom til at ligge i en gammel postgård i Købmagergade, København.

Ved fabrikkens grundlæggende møde den 1. maj 1775 besluttede man, at fabrikkens mærke skulle være tre bølgestreger, symboliserende landets tre strømme: Øresund, Storebælt og Lillebælt. Dette mærke har med små variationer været brugt lige siden.

Den Kongelige Porcelænsfabrik

Allerede fra starten havde fabrikken store problemer med materialer, brændinger, bygninger og interne stridigheder m.m. Alt syntes at gå galt trods Frantz Henrich Mullers og de ansattes indsats.

I 1779 var økonomien så dårlig, at kongen, Christian 7., overtog alle aktier, og fabrikken blev omdøbt til Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Trods sine begyndervanskeligheder kom der hurtigt gang i en produktion af høj kvalitet. Først i 1780 havde fabrikken oparbejdet et varelager så stort, at den kunne åbne sit eget udsalg, hvilket lige fra starten havde været planen. En butik blev åbnet på førstesalen ud mod Købmagergade. Ifølge kassebogen havde man ni kunder den første dag. Først i 1795 havde fabrikken overskud. Kongehuset var fortsat fabrikkens største kunde.

De ældste stel

Produktionen var tydeligt påvirket af Meissen og Fürstenberg frem til 1779. Det ældste mønster er det musselmalede, kopieret efter Meissen, hvor mønsteret oprindeligt stammer fra Kina. Fabrikken producerede også stel dekoreret med blå eller røde underglasurfarver, ofte med stiliserede blomstermønstre. Blandt kongeligt porcelæn er dette stel det mest kendte og er fortsat grundstammen hos Royal Copenhagen i dag.

I 1779 fulgte stellet Blå Blomst, som også var inspireret af Meissen.

Omkring 1780 blev rokokoen fortrængt til fordel for nyklassicismen med dekorationer i den samtidige tyske stil. Naturalistiske blomster i friske farver samt medaljoner i sort eller grå med portrætter var typiske motiver. Figurer produceret på fabrikken var næsten alle kopierede. Sideløbende blev der hele tiden produceret brugsporcelæn i hvidt og blåt.

Det musselmalede stel var med fra starten, men det var Flora Danica-stellet, der gjorde fabrikken verdensberømt. Stellet er nærmest synonymt med kongeligt porcelæn og er blandt de dyreste stel i verden.

Fra sidst i 1700-tallet levede Den Kongelige Porcelænsfabrik primært af ordrer og bestillinger fra kongehuset og adelen. Især stel og store pragtvaser var i høj kurs. Varetyper, der i dag ville have priser i millionklassen.

Fabrikkens første glansperiode løber frem til først i 1800-tallet. Den største bestillingsopgave nogensinde var Flora Danica. Flora Danica-stellet blev bestilt af Christian 7. i 1790 og var efter sigende tiltænkt som gave til zarina Katarina den 2. af Rusland. På grund af zarinaens død forblev stellet imidlertid hos kongehuset i Danmark.

Stellet var baseret på det nationale botaniske værk af samme navn, som begyndte at udkomme i 1762. Det var en meget bunden opgave, udført af den tyske blomstermaler Johann Christoph Bayer, som var indvandret fra Nürnberg. Opgaven tog ham fra 1790 til 1802 og kostede ham næsten synet. Ved leveringen omfattede stellet 1802 servicedele. Dele af det originale stel kan stadig ses på Rosenborg Slot.

Det originale stel er stadig i kongehusets besiddelse og skulle efter sigende blive brugt ved særlige lejligheder.

Den rene smag

Danmark og dermed Den Kongelige Porcelænsfabrik oplevede flere økonomiske kriser efter bl.a. bombardementet af København i 1807 og statsbankerotten i 1813. Der var mangel på råstoffer og meget andet. Mange af fabrikkens ansatte blev omkring 1810 fyret eller sat på ventepenge. Fra 1816 gik det imidlertid atter fremad med kunstnerisk udvikling og mange fornyelser.

Professor G. F. Hetsch fra Kunstakademiet blev i 1828 kunstnerisk konsulent på fabrikken. Han var forkæmper for Den rene smag og havde studeret antikkens kunst og formsprog i Rom.

Det er hans fortjeneste, at man begyndte produktionen af de eftertragtede biskuitfigurer, som gav fabrikken den hårdt tiltrængte økonomiske fremgang. Han var desuden en stor formidler af senempirestilen.

I disse tider blev også prospektmaleriet yndet. En fransk maler havde oplært fabrikkens ansatte i denne kunstart, og i tiden efter kom der et stort udbud af porcelæn med motiver af fx Amalienborg, Rundetårn og Rosenborg. G. F. Hetsch var kunstnerisk leder frem til 1857.

En lærling bliver til en konkurrent

Frederik Vilhelm Grøndahl, som senere blev medgrundlægger af Bing & Gröndahl, blev i 1833 ansat som lærling på drejerstuen og forblev ansat indtil 1852.

Enevælden blev ophævet i Danmark i 1849. De gamle privilegier og monopoler forsvandt, og porcelænsfabrikken måtte herefter klare sig selv.

I London deltog Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1851 på sin første officielle udstilling ved Crystal Palace-verdensudstillingen. Fabrikken var da stadig under kunstnerisk ledelse af G. F. Hetsch.

Den konkurrerende porcelænsfabrik Bing & Gröndahl blev grundlagt den 19. april 1853.

Frederiksborgstel nr. 1 blev oprindeligt tegnet for Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1861. Designeren var C. Peters. Stellet var hovedpræmien i et lotteri, der skulle bidrage til finansieringen af genopbygningen af Frederiksborg Slot, som blev ødelagt ved en voldsom brand den 17. december 1859. Stellet har syrenfarvede borter og guldstafferinger.

Nye tider

Nye nedgangstider i 1864 førte Den Kongelige Porcelænsfabrik ind under indenrigsministeriet. I 1868 kom fabrikken på private hænder, og i 1882 blev den opkøbt af den succesrige fajancefabrik Aluminia. Det overraskede både samtid og eftertid. Det var sandsynligvis denne saltvandsindsprøjtning, der sikrede, at fabrikken eksisterer i dag. Efter overtagelsen flyttede Den Kongelige Porcelænsfabrik til Aluminias fabrik i Smallegade på Frederiksberg.

Den første kvindelige blåmaler blev desuden ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1868. Hidtil havde denne opgave ellers udelukkende været udført af mænd. Kvinderne overtog hurtigt dette arbejdsområde fuldstændigt.

Fabrikkerne blev sammenlagt rent administrativt, men fungerede ellers som to fabrikker. Året efter åbnede Den Kongelige Porcelænsfabrik butik på Amagertorv. Arnold Krog blev ansat som kunstnerisk leder og stod bag det internationale gennembrud for Danmarks kongelige porcelæn. Aluminia blev i slutningen af århundredet udsultet til fordel for Den Kongelige Porcelænsfabrik på alle områder.

Arnold Krog havde allerede fra starten sat sig for at stramme op på de efterhånden noget udvandede blå mønstre. Han designede det musselmalede mønster i den form, det males efter i dag. Hel- og halvblondeudgaven af det musselmalede stel blev ligeledes designet af Arnold Krog i 1885.

I 1890 åbnede Den Kongelige Porcelænsfabrik butik i Paris og syv år senere på den fashionable Old Bond Street i London. Kunder verden over kappes om at erhverve de nye underglasurartikler til formidable priser. Porcelænsfabrikkerne havde kæmpesucces, og ordrerne væltede ind.

I denne periode opfindes juleplatten, og fabrikker verden over fulgte i de danske fabrikkers fodspor med produktion af juleplatter m.m.

Viftestellet blev lanceret i 1909 efter Arnold Krogs design. Han var allerede i 1885 blevet inspireret af en udslået vifte, men først i 1909 kom stellet i produktion. Det findes også i grønt og i guld.

Knud Kyhn, skulptør, blev ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1904, hvor han de næste seks år især udfoldede sig inden for større figurer. Han er en af flere kunstnere, der har arbejdet for både Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Gröndahl. Fra 1909 arbejdede han sammen med Gerhard Henning, den svenskfødte kunstner, der betog med sine overdådige overglasurfigurer inspireret af fransk 1700-talskunst.

Han lavede oftest figurer i grupper og gerne i eventyrstil med inspiration fra Orienten. Knud Kyhn og Gerhard Henning har skabt flere af Den Kongelige Porcelænsfabriks store Pan-, faun- og satyrfigurer, som i dag er særdeles eftertragtede. Begge kunstnere arbejdede på Den Kongelige Porcelænsfabrik ad flere omgange.

Den Kongelige Porcelænsfabriks butik flyttede i 1912 til Rådmandsgården på Amagertorv 6, hvor den stadig har til huse i dag.

Nye kunstnere og produktionsteknikker

Patrick Nordström, svenskfødt keramiker, var ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik fra 1912 til 1922 og fremviste som en af de første i Danmark stentøj for fabrikken i 1914. Patrick Nordström viste vejen for andre gennem sine nyskabende eksperimenter med især glasurer til stentøj. Han stræbte efter perfektion i foreningen af stentøj og glasur og udviklede selv flere nye glasurer.

Den Kongelige Porcelænsfabrik har gennem hele det 20. århundrede evnet at forny og videreudvikle sig med kontinuerlig ansættelse af nye kunstnere samt ny- og videreudvikling af forskellige produktionsteknikker.

Vi har ikke her brugt den store energi på beskrivelser af kunstnere og produkter efter 1920'erne, da disse oplysninger er let tilgængelige andre steder. Produktionen af allerede eksisterende produkter og serier såsom Musselmalet, Blå Blomst og juleplatter videreføres stadig, samtidig med at der udvikles og produceres utallige nye produkter, som følger eller til tider er forud for tidens trends og stilarter.

I 1970'erne var der stor vækst i produktionen og salget af forskellige samlerartikler som fx jule- og morsdagsplatter, årsklokker og årskrus.

Siden 1980'erne har Den Kongelige Porcelænsfabrik opkøbt og fusioneret med adskillige andre glas-, porcelæns- og designproducenter i Norden. Her kan nævnes fx Georg Jensen, KostaBoda, Orrefors og Holmegaards Glasværk. Siden fusionen med Holmegaards Glasværk i 1985 har Den Kongelige Porcelænsfabrik heddet Royal Copenhagen, ofte refereret til som RC.

Af kunstnere i nyere tid kan bl.a. nævnes Sven Vestergaard, Ursula Munch-Petersen og Monica Ritterband. Nye produkter, der kan fremhæves, er serieprodukter som fx Santa Claus og Den Kære Familie. Stellet blev designet af Ursula Munch-Petersen i 1993 som et funktionelt og farvestrålende, meget tidssvarende fajancestel. Mega-Mussel er det seneste markante skud på stammen af kongeligt porcelæn. Det er Karin Kjældgård-Larsens redesign af det oprindelige musselmalede stel, hvor små detaljer er blæst op i stort format.

En betydelig årsag til Royal Copenhagens fortsatte succes er beslutningen om stadig at prioritere kvalitetsdekorering af stel og figurer. Royal Copenhagen har en høj kunstnerisk og kvalitetsmæssig standard og ynder at holde sine ansatte i et motiverende og kunstnerisk miljø.

Royal Copenhagen er i dag en del af Fiskars, og produktionen af service foregår i Thailand.

Fakta om Royal Copenhagen:

Hvad er 2. sortering Royal Copenhagen?

• 2. sortering er produkter, der sælges billigere, fordi de ikke lever op til fabrikkens kvalitetskrav.

Hvordan ser man, om Royal Copenhagen er 2. sortering?

• Hvis der er trukket en ridse igennem de tre bølger, er det 2. sortering.

Må Royal Copenhagen komme i opvaskemaskinen?

• Alt nyt Royal Copenhagen-stel kan tåle opvaskemaskine, og det samme gælder mange ældre stel. Det, som som hovedregel ikke kan tåle opvaskemaskine, er det med guldkant.

Er Royal Copenhagen håndmalet?

• Ja, Royal Copenhagen håndmaler fortsat sine stel.

Hvornår er Royal Copenhagen grundlagt?

• Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775.

Kan Royal Copenhagen komme i ovnen?

• Det afhænger meget af stellet. Hvis der er tale om nye stel, vil det stå på emballagen, om det er ovnfast. Hvis det er ældre stel, kan det som udgangspunkt ikke komme i ovnen.

Hvor bliver Royal Copenhagen malet?

• Royal Copenhagen bliver i dag malet på fabrikken i Thailand.

Hvor bliver Royal Copenhagen produceret?

• Royal Copenhagen bliver i dag produceret i Thailand.

Hvem ejer Royal Copenhagen?

• Royal Copenhagen ejes i dag af Fiskars.

Hvad er kongeligt porcelæn?

• Kongeligt porcelæn er porcelæn produceret af Royal Copenhagen, der tidligere hed Den Kongelige Porcelænsfabrik.