Pynt op til jul med julefigurer i porcelæn
Porcelænsfigurer er nemme at få ind i den julepynt, du allerede har. En lille nisse kan stå i vindueskarmen, en engel kan få plads ved lysestagerne, og flere julefigurer kan samles på en hylde eller et lille bord.
Nogle holder sig til nisser, mens andre blander julemænd, engle, juletræer og andre figurer med julemotiver. De behøver heller ikke være fra samme serie eller mærke – ældre figurer kan sagtens stå sammen med nyere, og forskellige størrelser gør opstillingen lidt mere levende.
Har du flere julefigurer, kan du samle nogle af dem i små grupper med gran, kogler eller lys. Eller lad en enkelt ny nisse, engel eller julemand flytte ind mellem den julepynt, du allerede finder frem hvert år.

Royal Copenhagen Pixie nisser
De små Pixie nisser fra Royal Copenhagen består af en hel nissefamilie med bedstefar, bedstemor, mor, far og en flok nissebørn.
Det gør serien sjov at samle på, fordi du kan begynde med en enkelt nisse og senere udvide familien. Nisserne kan stå enkeltvis, men det er også hyggeligt at samle flere, så den lille nissefamilie efterhånden vokser.
Nisserne er små, så der skal heller ikke meget plads til. Et par stykker kan stå på en hylde, en glasbakke eller i vindueskarmen, mens en større familie kan samles omkring et lille juletræ, gran eller lys.

Royal Copenhagen Årets julemand, Årets julekone og Årets juletræ
Royal Copenhagen har gennem årene skabt flere serier med julefigurer, hvor der kommer en ny udgave hvert år. Årets julemand er den ældste af serierne og er udgivet hvert år siden 2001 med Sven Vestergaard som designer. De første årgange skiller sig blandt andet ud med de grønne julemænd fra 2001 til 2005, mens senere år har budt på mange forskellige små scener med gaver, ønskesedler, dyr og juleforberedelser.
I 2021 fik julemanden selskab af Årets julekone, som hvert år passer sammen med årets julemand. De kan derfor samles som par, men julekonerne fungerer også som deres egen serie.
Årets juletræ har sin helt egen serie. Hvert år får træet ny pynt med inspiration fra den julepynt, vi kender fra juletræet derhjemme – blandt andet julehjerter, flag, kræmmerhuse, engle, trommer og små gaver.

Engle i porcelæn
Engle hører også julen til, og blandt julefigurerne finder du engle i mange forskellige udgaver. Nogle er helt enkle i hvidt porcelæn, mens andre har farver, guld og flere detaljer.
En enkelt engel kan stå ved et lys eller mellem grangrene, mens flere engle kan samles på en hylde eller i vindueskarmen. De er også gode at blande med nisser, juletræer og andet juleporcelæn.
Har du allerede engle, behøver den næste heller ikke være magen til. Bland gerne forskellige størrelser og udtryk – også på tværs af mærker og perioder.

Jul med Else
Royal Copenhagens Else findes i en række figurer med julemotiver. Her er Else blandt andet med juletræ, gaver og julesok, og figurerne passer derfor naturligt sammen med nisser, engle og andre julefigurer.
Har du allerede Else-figurer, kan du bygge videre på samlingen med juleudgaverne. Men du behøver bestemt ikke samle på Else for at have dem stående til jul.
Du kan også bruge Else-figurerne sammen med andet julepynt. Stil dem for eksempel mellem lysestager og små vaser med lidt gran, og saml julepynten i en lille opstilling.

Ældre og udgåede julefigurer
Hos DPH har vi handlet med porcelæn i mere end 50 år, og en stor del af vores udvalg består af ældre og brugte varer. Det gælder også julefigurer, hvor du kan finde både tidligere årgange og modeller, der for længst er udgået af produktion.
Det giver mulighed for at finde den figur, der mangler i en samling, men også for at gå på opdagelse blandt ældre julefigurer, du måske ikke kendte i forvejen. Udvalget skifter løbende, efterhånden som vi får nye varer ind.
Mange af de udgåede julefigurer har vi kun i ganske få eksemplarer. Finder du derfor en bestemt nisse, engel eller julemand, du har været på udkig efter, kan det være værd at slå til, mens vi har den eller skrive dig på venteliste, så du får besked hvis vi får den igen.
Se også: