Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Hjælp | Om os | Sælg til DPH |
Herunder finder du de almindelige Bing & Grøndahl juleplatter (18 cm). Serien startede i fra 1895 og produceres stadig hvert år (2018). Næsten alle årgange på lager til meget billige priser. God kvalitet, hurtig levering. - Køb online idag.
Se også
Gå direkte til afsendelse af din forespørgsel
Tilføje flere varer som du vil forespørge på eller købe (Luk boks)
Fakta om Bing & Grøndahl juleplatter:
Hvornår blev den første juleplatte lavet?
Den første juleplatte blev lavet af Bing & Grøndahl i 1895.
Hvem designede den første juleplatte?
Den første juleplatte blev designet af Frederik August Hallin.
Nedenfor ses hvordan Bing & Grøndahl platterne kan kombineres med mange andre smukke ting. Du kan sætte dem i en platter holder som vi har gjort her, eller hænger dem op på vægen.
Bing & Grøndahl juleaften platter er kendt for deres klassiske danske vinterlandskabsmotiver både fra land og by. Et kendetegn ved platterne er, at det virkelig er juleaften platter med teksten "juleaften" i bunden af motivet på hver af platterne.
Her ses en B&G figur af Hans Christian Andersen, sammen med Bing & Grøndahls juleplatte fra 2016 og fra 1954, platterne viser begge vores kære digter, H. C. Andersen´s hus i Odense. Platterne er blot tegnet med 62 års mellemrum!. - Jeg kan godt lide at lave opsætninger, som på en eller anden måde hænger sammen. - Her H. C. Andersen tema.
Jeg kunne heller ikke lade være med at lave et jagt tema som ses herunder..., men kun din fantasi sætter grænser for hvad der kan sættes sammen. Det kan være ting som alle er lavet det år du er født, eller én ting fra hver af de årstal som betyder meget i dit liv. - Din fødsel, konfirmation, bryllup, dine børns fødselsår osv.
B&Gs produktion af juleplatter startede i 1895, da den første juleplatte blev produceret. I dag er Bing & Grøndahls juleplatter berømte over hele verden og derved en vigtig repræsentant for Danmark i og med at motiverne på juleplatterne viser en lang række af vores stolte seværdigheder. I 1895 fik Harald Bing, en af stifterne og ejerne af Bing & Grøndahl fabrikken, ideen til at fremstille og sælge juleplatten som en samlerartikel, hvilket betød at der skulle produceres en ny platte hvert år, som skulle vise den danske natur, bygninger osv. for at appellere til samlere.
I 1889 fremviste Bing & Grøndahl Hejrestellet på Verdensudstillingen i Paris, hvor stellet fik en fantastisk velkomst og dele af det blev omgående købt af museer og private samlere rundt omkring i verden. Den første juleplatte blev som ovenfor beskrevet produceret i 1895 og denne platte var designet af F. A. Hallin, som også var kunstneren bag Hejrestellet. Platten blev ligeledes varmt modtaget af samlere overalt og den blev startskuddet til en helt fantastisk historie om fremstilling af porcelæn og en verdensomspændende samlermani indenfor platter generelt.
Den første juleplatte, Bag den frosne rude, er kun produceret i et ganske lille antal og derfor er den særdeles eftertragtet og svær at finde. Det gælder i øvrige de første årgange og, omend i mindre målestok, årgangene fra 2. verdenskrig, hvor der var mangel på råmaterialer til fremstilling af juleplatterne.
B & G juleplatter skildrer på smukkeste vis mange af de begivenheder og den stemning vi forbinder med julen. Hvert landskabsmotiv er klædt i den hvide vinterfrakke, som vi stort set oplever hver vinter i Danmark. Flere af B&G juleplatterne viser endvidere danske kirker, hvor mange mennesker samles juleaften. Selv om kirkerne i Danmark i dag langt fra bliver brugt i samme udstrækning som de gjorde for nogle år siden, er kirken fortsat et elsket samlingssted for familien juleaften. Der er her mange familier starter deres juleaften og for alvor lader roen sænke sig, mens vi lytter til tonerne af de smukke julesange akkompagneret af dejlig orgelmusik.
Julen er familiernes fest og i denne tid husker vi for alvor at være der for hinanden. Det samme gælder vores omsorg for dyrene, som traditionen tro for lidt ekstra godter i juletiden. For mange vilde dyrs vedkommende gælder det, at de kan have svært ved at finde føde når jorden er dækket af sne og hård frost. Bing & Grøndahl har skildret både skovens vilde dyr og menneskers kæledyr på flere af deres juleplatter, hvor dyrene netop nyder godt af vores ekstra omsorg. På Bing & Grøndahl juleplatten fra 1920 ses to harer i skovbrynet, som leder efter korn i den sneklædte skovbund. På B&G juleplatten fra 1921 ses to duer i gang med at lede after føde. I Peter Fabers kendte julesang "Sikken voldsom trængsel og alarm" fortælles om lænkehunden, som får dobbelt sul - dette scenarie har Bing & Grøndahl afbilledet på juleplatten fra 1915 og på juleplatten fra 1941 ses to heste i den dejlige, varme stald, mens de lystigt gumler på deres store portion hø.
Ikke alle familier kan samles i julen, fordi arbejde og tjeneste i udlandet kan gøre det umuligt. Danmark er en stolt skibsnation og har altid haft mange skibe sejlende på havene i julen. Derfor er der også flere Bing og Grøndahl juleplatter med motiver af skibe - eksempelvis ses Kongeskibet ved Grønland og motorskibet M/S Jens Bang.
Julen er hjerternes fest - et udtryk vi hører igen og igen. Derfor er hygge og samvær også inspirationen til mange af juleplatterne fra Bing & Grøndahl. På flere af B&G juleplatterne ses børn og voksne i dejlig forening. Vi ser børn løbe på skøjter, en børneflok i gang med at lægge sidste hånd på deres snemand, familier som fælder og pynter juletræet i fællesskab, forventningsfulde børn som venter på julemanden og efterfølgende ydmygt afgiver deres højeste ønsker for julen.
Julefadene var Bing & Grøndahls først alternative juleplatter, der blev produceret. Julefadene blev lavet mellem 1908 og 1911, så der er kun 4 i alt. De udmærker sig ved deres størrelse, da de er 33 cm i diameter og derfor er deciderede fade, der passer perfekt sammen med juleplatterne, hvis man vælger at bruge dem som tallerkner på bordet. På den måde kan man få et smukt service med fad.
Julefadene deler ikke motiv med juleplatten fra det samme år.
20 år efter udgivelsen af den første juleplatte udgav Bing & Grøndahl den første jubilæumplatte i anledning af tyveårsjubilæet. Disse jubilæums juleplatter er siden blevet udgivet hvert femte år med den sidste udgivet i 2015. Jubilæumsjuleplatterne har alle en diameter på 23 cm mod de almindeliges 15 cm.
Jubilæumsjuleplatterne deler ikke motiv med årets juleplatte, men motivet er altid et valgt fra tidligere juleplatter, så det er muligt at få en jubilæumsplatte og juleplatte med matchende motiv.
Hans Henrik Hansen, der også står bag Royal Copenhagens juleplatteserier Den Kære Familie og Hjerternes Jul, har også lavet en lignende serie for Bing & Grøndahl. Denne serie hedder Santa Claus og løb fra 1989 til 2000.
Serien består egentlig af to. Den første fra 1989 til 1994 og den anden fra 1995 til 2000. Den første hedder blot Santa Claus og den anden Santa Claus på rejse. Designet på kanten af platten ændre sig på de to serier. På den første vise en krans af grangrene, mens det på den anden er bladguld med røde bånd, der dekorerer platten.
I den første serie følger vi julemandens gøremål fra produktionen af gaver over læsning af kanen, rejsen i kanen, nedstigning i skorstenen, aflevering af julegaver og endelig højtlæsning for de sammenstimlede børn.
I den anden serie følger vi julemanden på rejse til alverdens lande. Vi starter i Grønland, hvor han ridder på en isbjørn, derefter er han på en elefant i orienten, danser med en bjørn på Den Røde Plads i Moskva, er sammen med en kænguru i Australien, svæver i luftballon over Paris og endelig sejler han til New York.
Jul i Alfeslottet var en serie af juleplatter, der blev udgivet mellem 2001 og 2005. Serien viser, hvordan snealferne fejrer jul i månens skær. Alt er holdt i en vinterlig stil med en mørk baggrund, der fremhæver alfernes lyse blå og hvide farver. Som en kontrast er der også guldkanter hist og her for at fremhæve motiverne.
Jul i Alfeslottet er designet af Kirsten Seeberg.
Du finder de øvrige samlerartikler ved at klikke på linkene nedenfor
Forside | Belysning | Samlerartikler | Boligindretning | Varemærker | Outlet | Hjælp | Om os | Sælg til DPH |